Der er i dagens samfund et meget stort fokus på sundhed og velvære. Flere og flere mennesker dyrker fitness, løber og dyrker diverse sport, mens antallet af organiske- og sundhedsprodukter i butikkerne gradvist stiger. Generelt er de fleste af os i dag blevet mere bevidste, om de fantastiske fordele ved en sund livsstil.
For at følge en sund livsstil, er der forskellige aspekter af sit liv, man kan vælge at fokusere på. For eksempel er der mange, der går højt op i ernæring og at spise sundt. Nogle dyrker meget motion, mens andre bruger meget tid på at meditere, for at få ro og klarhed i sindet. Og så er selvfølgelig superstjernerne, der gør alle disse ting.
Et af det mest fundamentale aspekter af ens liv, som er vitalt at fokusere på, hvis man vil følge en sund livsstil, er at få nok af god kvalitets søvn. Dette er der desværre mange der kæmper med, og der kan være rigtig mange faktorer der spiller ind, hvis man ikke sover særligt godt.
Hvis du lider af søvnproblemer, så skal du som det første overveje, om du ligger komfortabelt nok. Hvis du ikke gør det, så kan en investering i en kapok dyne og madras være en rigtig god idé.
Hvad er kapok?
Kapok er en naturfiber, der vokser i frøkapsler på det tropiske kapok træ, der også bliver kaldt for Silkebomuldstræet. Når frøkapslerne er modne nok åbnes de, og kapokken bliver taget ud. Så bliver den omrørt i en kurv, til frøene falder ud og kapokken stiger. Derefter er den klar til at blive brugt i blandt andet dyner og madrasser, der kan være med til at forbedre folks søvn.
Hvordan kan kapok forbedre ens søvn?
En kapok dyne kan forbedre din søvn, hvis andre dyner du har prøvet, har været for tunge eller varme. Kapok er nemlig ca. 8 gange lettere end bomuld, som gør at en kapok dyne er meget lettere og luftigere end en almindelig dyne, mens den samtidig er meget silkeblød. Hvis det ikke kun er dynen, du har problemer med, men også madrassen, så kan en kapok madras også anbefales. Ligesom dynen, vil madrassen føles lettere og luftigere, mens den også har den behagelige silkebløde overflade.
Hvilke andre fordele er der ved kapok dyner og madrasser?
Kapok dyner og madrasser er meget nemme at pleje, og dynerne kan godt vaskes i en maskine. Både dynerne og madrasserne opretholder også deres oprindelige form efter vask, så de ikke bliver ujævne og ubehagelige. Dette er med til at gøre, at de er meget holdbare i længden.
Er du miljøbevidst er kapok dyner og madrasser bare en endnu bedre løsning for dig. Fordi kapok er naturligt, er det meget miljøvenligt, bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt. Ydermere resulterer naturligheden af kapok i, at det også er allergivenligt. Det betyder, at en kapok dyne eller madras minimerer chancen for at udvikle allergi, eller at få en allergisk reaktion, hvilket selvfølgelig er meget positivt, hvis du er allergiker eller har høj tilbøjelighed for at udvikle allergi.