Børn og biler kan være en sprængfarlig kombination, og derfor er der nogle ting, det er værd at overveje, inden du tager på bilferie med børn. For selvom du helt sikkert er en fantastisk forælder og chauffør, er der altså nogle ting, du ikke kan kontrollere, når I er på farten. Læs med her og bliv klogere! 

Livet med børn er fuld af udfordringer, og det går bare nemmest, hvis man er godt forberedt. Derfor skal du tænke det nøje igennem, inden du tager på bilferie med et mindre barn. Ellers kan det nemlig blive en meget lang og udmattende ferie. 

Sikkerheden er første prioritet 

Det første, du skal sørge for, er selvfølgelig at sikkerheden er i orden. Start med at tage et grundigt kig på autostole her og find den bedste til formålet. Det er en god idé at finde én, som også er behagelig, for det vil hjælpe barnet med at slappe af, når I er på køretur – og det er altså guld værd, hvis I skal på bilferie. 

Smid principperne ud af bilruden 

Det næste råd lyder måske en smule kontroversielt, men det er ikke desto mindre ganske fornuftigt. Det kan godt være, at du normalt ikke er den type, der lader dit barn lege timevis med iPad’en. Men på en bilferie kan du altså med fordel smide principperne ud af bilruden, for dit barn får brug for al den nemme underholdning, det kan få.  

Det kan også være en idé at få installeret en lille skærm på bagsiden af forsædet, så dit barn kan se sjove Tv-programmer, mens I kører. I forhold til snacks er det også helt i orden at slække lidt på principperne, når I skal på en længere tur. Lad dit barn få en lille, sød belønning i ny og næ – når alt kommer til alt, er en lang køretur lidt af en udfordring for de små. 

Sov sødt, lille Jumbo 

En rigtig god idé kan være at medbringe beroligende musik og historier, som du kan afspille. Måske er der nogle, som dit barn i forvejen har let ved at falde i søvn til? Bilkørsel kan være en beroligende aktivitet, og med de rette ting på anlægget, kan du være heldig, at barnet bliver lullet i søvn.