Det er velkendt at en god nats søvn har stor betydning for din sundhed og mentale velvære. Har man sovet godt har man langt mere overskud til dagens opgaver og andre mennesker. Omvendt betyder en dårlig nats søvn desværre også det modsatte. Du mister nemmere din koncentrationsevne og bliver lettere pirrelig og har ikke samme mentale overskud til andre mennesker.

En kugledyne kan være svaret på dine søvnproblemer.

Hvad er en kugledyne?

En kugledyne er en dyne, hvor dunene er udskiftet med små kugler. Det gør selve dynen tungere og den ligger sig bedre omkring din krop end din traditionelle dyne vil gøre. Det gør at du ligger mindre urolig og det giver dig samtidig en højere følelse af velvære, at være bedre omsluttet af dynen.

Kugledynen kommer ofte i moduler, så det er muligt at tilkøbe ekstra. Det gør, at har man startet med en barnedyne, slipper man for at købe en ny som barnet vokser og man kan nøjes med at købe et ekstra modul.

Hvad koster en kugledyne?

En kugledyne koster omkring 3-8000 kr. alt afhængig af mærke, type og vægt og er derfor dyrere end en traditionel dyne. Den højere pris skyldes, at den er specialfremstillet og passer til den enkeltes behov. En kugledyne har en højere holdbarhed end dyner normalt har og bliver dermed billigere på den lange bane.

Det er din vægt. der primært afgør, hvor tung en dyne du har brug for. Det anbefales ikke at børn under 2 år bruger en kugledyne, da den ekstra vægt kan gøre det svært for dem at skubbe den vægt. Nogle kommuner giver i nogle tilfælde økonomisk hjælp til køb af en kugledyne.

Kan man selv lave en kugledyne?

Man kan sagtens selv sy en kugledyne, men kvaliteten er ikke så høj som dem man kan købe. Derfor anbefales, det at har man specielle behov, bør man investere i en professionel.

Hvem kan have glæde af en kugledyne?

Alle kan i princippet have glæde af en kugledyne, da alle har brug for at sove godt. Det har dog vist sig, at især personer med kognitive udfordringer har specielt stor glæde af en kugledyne. Da de får en bedre søvn, kan de bedre klare dagens udfordringer og indtryk. Mennesker med demens har også stor glæde af en kugledyne.

Kan en kugledyne vaskes?

En kugledyne kan vaskes, lige som en almindelig dyne. Da mange af kugledynerne kommer i moduler som er nemme at skille ad, er det ikke noget problem at få den ned i en vaskemaskine. Har man købt en kugledyne, der ikke er i moduler og den er for stor til vaskemaskinen kan man benytte sig af et renseri, da de har større maskiner. Bor man i nærheden af et møntvaskeri, er det også en mulighed, da de også har maskiner, der er større end dem man har hjemme.