Der er intet som en herlig cykeltur rundt i hovedstaden, mens solen skinner. Der er mange lækre vejstrækninger og sjove steder at besøge. Vi guider dig her til, hvordan du kan bruger en søndag på to hjul.
Nu er det om at spænde cykelhjælmen og tage sommerkjolen på. For vi skal bruge en hel dag på cyklen. Vi starter på Enghave Plads, der er blevet Vesterbros nye pulserende hjerte. Pladsen er udstyret både med bagerier, caféer og barer, så du kan faktisk komme her på hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Der er noget til ethvert tidspunkt.
Efter en croissant og en kop kaffe, hopper vi op på vores Christiania cykel og sætter kursen ud af Enghavevej. Der går ikke længe før vi kommer til mægtige Frederiksberg Allé, med de mange flotte træer på hver sin side af den prægtige vej. På toppen af alléen kan du gå ind i den smukke Frederiksberg Have.
Ud mod broerne
Turen fortsætter op ad Falkoner Alle. Gaden er en af Frederiksbergs travleste handelsgader. Den fører os gennem Frederiksberg og over Åboulevarden, inden den bliver til Jagtvej. Du fortsætter lidt ned ad Jagtvej, indtil du kommer til Jægersborggade. Nørrebros nye hippe gade, der er fyldt med alverdens små butikker. Her kan I stoppe for en kop kaffe eller en drink. Måske vil også bare kigge på de mange vinduer.
Efter Jægersborggade cykler I videre ud ad Jagtvej, der vil føre jer til Østerbro. Her kan I enten stoppe i den store, smukke Fælledparken for en hyggelig gåtur. Eller også kan I fortsætte længere ud på Østerbro, til I kommer til Nordhavn. Hvis I har taget badetøj med, kan I tage en dukkert i det nye havnebad i byens nye bydel. Alternativt kan I fortsætte videre mod Kastellet, der er perfekt til en sidste gåtur.