CANAL9

CANAL8 Sport er Danmarks nye sportskanal

Så er der masser af topsport til danske tv-seere

SÅ er CANAL8 gået i luften til stor glæde for sportsglade, danske tv-seere! Kanalen vil være spækket med indhold som ATP tennis, motorsport, Ultimate Fighting og ikke mindst masser af fodbold fra f.eks. Serie A, Superligaen, Europa League og den hollandske Æresdivision. Rettigheder, der ellers kunne opleves på betalingskanalen CANAL+ Sport. Med lanceringen af CANAL8 Sport bliver de store rettigheder nu tilgængelige for mange flere mennesker og til en markant billigere pris end tidligere.

CANAL8 Sport er en del af C More Entertainment-familien, der i Danmark blandt andet også står bag underholdningskanalen CANAL9. Hvor CANAL8 Sport er en rendyrket sportskanal, er CANAL9 den brede underholdningskanal, hvor man naturligvis også fremover vil finde de største kampe fra Superligaen, La Liga og Europa League side om side med masser af underholdende film, serier og dokumentarer af stadig stigende kvalitet.

”Vi er rigtigt glade for lanceringen af CANAL8 Sport. Med CANAL8 Sport har vi mulighed for at lave en rendyrket sportskanal og give en masse sportsfans lettere, billigere og bedre adgang til nogle rigtigt stærke rettigheder. Det giver os samtidig mulighed for klart at positionere CANAL9, som vores flagskib, hvor stærkt non-sport indhold lever side om side med de største af vores fodbold/sportsrettigheder”, udtaler Charlotte Repholtz, Country Manager for C More Entertainment i Danmark.

C More Entertainments Administrerende Direktør Johan Kleberg er også glad for lanceringen af CANAL8 Sport og udtaler: "Med lanceringen af CANAL8 Sport er vi nu klar med en ny struktur på det danske marked. Vi har to bredt distribuerede kanaler med sport og underholdning samt et reklamefrit betalings-tv produkt, C More, med fokus på de nyeste og største film og tv-serier".

Udover YouSee’s Fuldpakke, lanceres CANAL8 Sport også hos TDC Home Trio, Waoo! og hos Canal Digital, mens der stadig forhandles med de øvrige danske operatører.

09:00
11:40

Women on Death Row

15:40
21:00
22:00
23:40
02:50

Kampsport: UFC Countdown

04:10
05:15

Kommende kampe

  • 26/5  Real Sociedad - Real Madrid
  • 26/5  Real Sociedad - Real Madrid
  • 1/6  Fodbold: La Liga
  • 1/6  Fodbold: La Liga
Se alle