CANAL9

The Wire

CANAL9 viser The Wire - verdens måske bedste krimiserie

Krimigenren hæves til nye højder i David Simons The Wire, hvor politi, narkohandlere, politikere, medier og junkier smelter sammen i et stort sociologisk puslespil. Den hyper-realistiske serie adskiller sig fra mængden ved også at kredse om problemstillinger i samfundet frem for i stedet blot at fokusere på opklaringen af en enkeltstående forbrydelse.

The Wire foregår i Baltimore og omhandler den indre bys narko miljø. Serien tager sit udgangspunkt, da den middelmådige pusher D'Angelo Barksdale går fri efter at han har begået et mord. Ingen tør tilsyneladende vidne mod den hårde kerne, der står bag byens stigende narkokriminalitet, og politiet må gang på gang slippe de mistænkte på grund af manglende beviser. Efter en samtale med en dommer får politidetektiven James McNulty derfor ansvaret for en sammensluttet narko- og drabsafdeling, hvis mål er at fange narkobagmanden Avon Barksdale og sætte en stopper for den eskalerende kriminalitet.

På den anden side af loven må Avon og nevøen D'Angelo Barksdale samt håndlangere som Stringer Bell og Wee-Bey derimod affinde sig med at være i politiets søgelys. De er desuden konstant på vagt over for stikkere i miljøet og den skruppelløse rival Omar Little.

Seriens realisme skyldes i høj grad bagmanden, David Simon, der er tidligere kriminalreporter fra The Baltimore Sun. David Simon har desuden skrevet en række bøger og manuskripter til succesfulde tv-serier som "The Corner", "Homicide: Life on the Street", "Generation Kill" og senest "Treme".

Der er skrevet meget om David Simons skelsættende krimiserie. The Wire er hyldet af flere toneangivende medier som en af de bedste tv-serier overhovedet.  Der er tale om en usminket og superrealistisk dramaserie, der følger politiefterforskningen af narko og mord i Baltimore - en efterforskning der kulminerer i en kompleks serie af risikable aflytninger og overvågninger. Fortalt fra både politiets og deres modparters synsvinkel fanger serien et univers, hvor skelen mellem godt og ondt - kriminalitet og straf - udfordres på hvert eneste gadehjørne.

09:00
11:40

Women on Death Row

15:40
21:00
22:00
23:40
02:50

Kampsport: UFC Countdown

04:10
05:15

Kommende kampe

  • 26/5  Real Sociedad - Real Madrid
  • 26/5  Real Sociedad - Real Madrid
  • 1/6  Fodbold: La Liga
  • 1/6  Fodbold: La Liga
Se alle